Er hverdagens travlhed blevet det normale for jer, og er det blevet svært, at få den daglige motion ind i hverdagen? Motion er vigtigt for, at vi føler os glade og er sunde, og det er derfor vigtigt, at vi dyrker motion til daglig. Hvis I begynder at træne sammen som par, kan I få meget mere overskud, og så er det en fantastisk måde at bruge tid sammen på.
Lær hinanden bedre at kende med træning
Det fantastiske ved at træne sammen med sin ægtefælle, er at I kan lære hinanden bedre at kende, når I træner sammen. Og så er træning en både sjov og hyggelig måde, at bruge tid sammen på.
I kan træne sammen på uendeligt mange forskellige måder, og det handler bare om, at finde den træningsmåde, der passer til jer. Det bedste er, hvis I finder en træningsform, hvor I laver det samme, så I har mulighed for at følges ad. Hvis I fx træner i fitnesscenter sammen, er I hurtigt ved hver jeres maskine, og så forsvinder det gode ved, at I træner sammen.
En god måde at træne sammen på, er fx at løbe en tur sammen, hvor I følges ad undervejs. I kan lave en tur, hvor I starter med at gå, fx de første 10 minutter, hvor I så har mulighed for at snakke lidt sammen, inden I begynder at løbe.
I kan også tage ud og prøve en ny sportsgren sammen, som ingen af jer er eksperter i. På den måde kan I lære noget nyt sammen, og når I lærer noget nyt, lærer I også hinanden bedre at kende. Og selvom man er gift, kan man stadig lære meget nyt om hinanden.
Tag på picnic cykeltur
En god måde, hvor I kan få motion sammen, og kombinere det med en hyggelig dag, er ved at tage på picnic cykeltur. I kan undersøge om der er et hyggeligt naturområde i nærheden af jer, det skal selvfølgelig ikke være for tæt på, hvis der skal komme lidt motion ind over cykelturen.
Det er hyggeligt at cykle sammen, og cykling er samtidig perfekt, til at få lidt frisk luft, motion og hyggeligt samvær på samme tid. Hvis I har børn, kan I også sagtens have dem med på cykelturen, og det er en perfekt aktivitet for hele familien.
Hvis I ikke er de store cyklister kan I overveje at cykle på en elcykel. Når man cykler på en elcykel får man stadig motion, men på en lidt lettere måde. Og så får man jo stadig massere af frisk luft, selvom der sidder et lille batteri på cyklen.
Når I er kommet frem til jeres picnic sted, kan I sidde og nyde en god sandwich sammen, så I er klar til turen hjem igen.