Tiden efter de romantiske hvedebrødsdage

Tiden efter de romantiske hvedebrødsdage

Parforhold er fantastiske, og når to mennesker giver hinanden deres ”ja”, bliver det blot endnu mere fantastisk. For findes der noget mere romantisk, end når to, der elsker hinanden, tilkendegiver lige netop det, foran alle dem de holder af? Næppe. Bryllupper er virkelig romantiske, uanset hvilke rammer brylluppet holdes i. Efter brylluppet kommer de, måske ligeså romantiske, hvedebrødsdage. Her oplever mange, at nyforelskelsen blomstrer på ny – ligesom den gjorde det, inden et bryllup overhovedet kom på tale.

I hvedebrødsdagene nyder de fleste nygifte hinanden og deres nye titel som nygifte. Men hvad så, når hvedebrødsdagene er slut, og der igen går lidt hverdag i den? Er der egentlig noget, man kan gøre for at holde den genfundne nyforelskelse i live? Selvfølgelig er der det – og det kan du læse meget mere om herunder.

Undgå hverdagen i så lang tid som muligt

Det lyder måske skørt og umuligt – men det er det ikke. Efter et bryllup er det normalt, at man svæver på en lyserød sky. Denne lyserøde sky kan være svær at komme ned fra – og det behøver du heldigvis heller ikke. I virkeligheden gælder det om at svæve på den lyserøde sky i så lang tid som muligt. Derfor kan det også være en god ide at udskyde hverdagen efter et bryllup; brug tid sammen som nygift par i stedet for at falde tilbage i rutinen. Det hele kan meget hurtigt komme til at handle om madlavning, rengøring og børn – og det kan ødelægge romantikken.

Tal sammen – også om det svære

I ethvert parforhold er det vigtigt, at kommunikationen er god. Dette gælder ikke kun for nygifte par, men snarere for alle par generelt. Det er vigtigt, at I får talt sammen – også om alt det kedelige og svære. Synes din partner ikke, det er det sjoveste at høre om, hvilket børnetøj du har købt, behøver du ikke tale med vedkommende om det – men vigtigere emner, som går dig på, eller som gør dig glad. Disse emner er vigtige at tale om. De dybe samtaler er med til at holde romantikken og nyforelskelsen i live.

Byg jeres egen boble

Efter brylluppet, i hvedebrødsdagene, er det normalt, at man lukker af for omverdenen og laver sin egen boble. Denne boble bliver løbende opløst en smule, hvilket er ganske naturligt. Hverdagen vender tilbage – for det kan ikke undgås. Sørg dog for hele tiden at bevare en lille del af boblen. Brug weekenderne sammen på sofaen og luk af for omverdenen, hvis I har brug for dette. Undlad dine vanlige lørdags-shoppeture og handl i stedet på internettet. Her kan du for eksempel købe børnetøj på nettet, mens du sidder med din bedre halvdel på sofaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *