Spisevaner betyder meget for din sundhed – 4 tips til at spise dig sundere

Spisevaner betyder meget for din sundhed – 4 tips til at spise dig sundere

Der findes usandsynligt mange råd til, hvad du skal undgå i din kost, hvis du vil have en sundere krop. Det får du godt nok ikke her, for ifølge mig har forbud mod ting aldrig motiveret særligt mange til at nå deres sundhedsmål. Du får i stedet nogle tips til, hvad du kan inkludere i din kost og hvordan du kan ændre dine spisevaner, for at blive sundere.

Med nye spisevaner og tips til, hvad du kan spise mere af, i stedet for, hvad du skal undgå, kan du både tabe dig, og du kan få en krop, som bliver bedre til at holde sig selv sund. Så læs med her og bliv klogere på dig selv og din sundhed.

1.      Spis ting, der gør din mave glad

Hvis du lærer at inkluderer råvarer, som hjælper din maves naturlige bakteriefauna til bedre vilkår, vil du hurtigt mærke mange positive resultater – både i din krop og i dit hoved. Vores mave er hjemsted for millionvis at bakterier og mikrober, som er gode og vigtige for os. De hjælper os til at bekæmpe sygdomme, de producerer vitaminer og neurotransmittere, som alt sammen er ting vi har brug for, hvis vi vil have mere energi i hverdagen og en krop, der bliver bedre i stand til at holde sig selv sund og rask.

Den bedste måde at pleje din maves sundhed er ved at spise en alsidig diæt, med kost, som er rig på fibre og andre gode ting. Derudover skal du også sørge for at spise mange frugter og grøntsager. Hvis du formår at inkorporere flere af disse ting i din kost, giver du din mave præcis de vilkår den skal bruge, for at kunne trives og holde dig sund, rask og smækfyldt med energi til hverdag.

2.      Spis flere planteproteiner

Proteinrige planter såsom bønner, linser, ærter, nødder og kerner er super næringsholdige og de er pakket med gode fibre og proteiner, som din krop har brug for. Samtidig har undersøgelser vist, at bønner og linser hjælper til at sænke dit kolesteroltal.

Men, det er vigtigt at understrege, at mange af disse fødevarer ikke indeholder de præcise kombinationer af de rigtige aminosyrer og proteiner, som animalsk protein indeholder. Derfor er det vigtigt, at du også blander flere bønner og brune ris i din diæt, så du er sikker på at du får alle de essentielle aminosyrer, som protein består af. Så giver du din krop de byggesten, den skal bruge for at blive sund og stærk.

3.      Spis mere farverigt

Sjovt som det end lyder, er et godt tip at spise frugt og grønt i forskellige farver. Hver farve disse ting har, giver dig forskellige helbredsmæssige fordele. F.eks. kommer den røde farve i tomater og vandmelon fra lycopen, som er har vist sig at bekæmpe visse former for cancer. Den lilla farve i blåbær hjælper til med at bekæmpe flere sygdomme som gigt, kronisk inflammation, demens og type 2 diabetes.

Så sørg for en farverig kost, og du vil give din krop flere redskaber til at bekæmpe mange forskellige sygdomme.

4.      Tænk over, hvornår du spiser

De fleste mennesker starter deres dag med et morgenmåltid og spiser så deres resterende måltider i løbet af deres vågne timer – oftest spiser vi vores måltider fordelt over en periode på 16 timer. Denne spiserytme passer desværre rigtig dårligt til vores døgnrytme. Vores krop er indrettet således, at den kun forbrænder og optager mad i kortere tidsintervaller om dagen. Hvis du vænner dig til at spise meget, fordelt over kortere tid på dagen, vil din krop bedre kun optager næringsstofferne og den vil blive bedre til at skille de gode ting fra de usunde ting.

Hvis du nu tænker, at det er en god idé at koncentrere dine måltider, så ikke spiser løbende over en hel dag, er det vigtigt at du forkæler dig selv med gode måltider. Hos Early Bird kan du spare op til 1/3 af prisen ift. normale restaurantpriser, på dit næste besøg. Så tjek det ud, og få et lækkert, velfortjent måltid til at slutte din dag af på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *