Kom afsted på ferie med konen

Kom afsted på ferie med konen

Sommerferien er over os, og rigtig mange danskere vælger at tage sydpå til varmere himmelstrøg – den danske sommer er ikke just kendt for at være fyldt med sol og varme. Hvis du endnu ikke har bestilt ferie, kan du læse denne artikel og blive klogere på, hvor sommerferiens rejse skal gå hen.

Hvis du og din kone endnu ikke har haft mulighed for at tage på bryllupsrejse, er dette en oplagt mulighed for at få ført dén drøm ud i livet. Det kan også være, I trænger til en uge væk fra stress, arbejde og daglige gøremål. Det kan dog være svært at beslutte, hvor ferien skal gå hen.

Storbyferie eller badeferie?

Hvis budgettet ikke er en hindring for jer, skal I først og fremmest finde ud af, om I vil på storbyferie eller komplet badeferie – eller måske endda begge dele? Det kan i en travl og hektisk hverdag være tiltrængt at tage på badeferie, hvor det eneste, der står på to-do-listen, er afslapning på stranden eller ved poolen.

Nogle mennesker får dog ligeså meget energi som ved at ligge ved stranden af at opleve nye byer, steder og attraktioner. Her kan de indtryk og oplevelser, man har fået på ferien, være en energikilde, der kan bruges de næste mange måneder efter rejsen.

I kan dog også vælge at kombinere storbyferie med badeferie, hvis I eksempelvis tager til en by som Barcelona, hvor der både er storslået arkitektur, attraktioner, strand og lækre hoteller med pools over alt.

Skal børnene med?

Det kan være et dilemma at finde ud af, om børnene skal med på ferie. Hvis du og din kone har brug for tid alene, hvor der er plads til romantik, dyre restaurantbesøg og forkælelse, kan det være en god idé at lade børnene blive hjemme og blive passet af bedsteforældrene. Det er helt okay at nyde hinanden som par – også uden børn.

Sådan finder du de bedste priser

Hvis budgettet efter brylluppet ikke bunder, kan I med fordel vælge en afbudsrejse. Her kan der være mange penge at spare på både hotel og fly. Det er dog ikke sikkert, I kan få indfriet jeres drømme om rejsedestination, men I vil til gengæld kunne spare en god portion penge. Brug også online rejsehjemmesider, der kan give jer de billigste flybilletter og hoteller. Brug siden her til at finde de billigste flybilletter.

Rejs uden for sæson

I kan gøre klogt i at vente en måned eller to med at tage ud og rejse, da der kan være mange penge at spare. Hvis I vælger at rejse uden for sæson, kan der være flere tusinde kroner at spare, også på afbudsrejser. Vi ønsker jer en rigtig god rejse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *