En familieforøgelse er noget af det bedste, der kan ske i ens liv. Når den lille nye kommer til verden, er man forberedt på, at der venter nogle måneder med søvnunderskud. Nogen par oplever imidlertid, at der går rigtig længe for babyen begynder at sove igennem – og det er hårdt både for individet, men også parforholdet.
Effekten af et langvarigt søvnunderskud
Langvarigt søvnunderskud er skadeligt både for det psykiske og fysiske helbred. Det er sjældent, at vi oplever det, men et uroligt spædbarn er én af de ting, der kan presse os aller mest.
Når vi ikke får den søvn, som vi har brug for, tager vores kognitive evner skade. Det vil sige, at vi bliver dårligere til at huske, at koncentrere os og at lære nye ting. Det kan også medføre midlertidige ændringer i personligheden. Eksempelvis kan vi blive mindre tålmodige og have nemmere til vrede, og vi kan hurtigt føle os sløve og irritable. Alle disse ting er noget, som ofte går ud over vores samlever, der måske døjer med de samme ting. I længden kan dette føre til både stress og depression og i sidste ende gå ud over parforholdet.
Søvnunderskud er desuden også blevet kædet sammen med hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Derudover er individer med søvnunderskud også mere sårbare overfor sygdomme i almindelighed, da det er under søvnen, at immunforsvaret styrkes.
Hjælp barnet med at finde ro
Det er meget forskelligt, hvornår spædbørn begynder at sove igennem, men omkring 6 måneder henne skulle de fleste gerne sove igennem. Der er imidlertid en del børn, som har det svært med at finde ro, og det skal du hjælpe dem med – det vil være gavnligt for både dig, din partner og barnet.
Hvis du vil have en mere rolig baby, er det rigtigt vigtigt at have faste rytmer. Det vil sige, at der er den samme sengetid hver aften, og at tiden op til sengetiden generelt er præget af ro og afslapning. Det er vigtigt, at din aura er rolig og afspejler de følelser, som babyen skal have.
En nem genvej
Selvom vi i korte perioder godt kan komme igennem dage med søvnmangel, vil det påvirke os meget, hvis det bliver ved i længere tid. Efter et par dage med søvnunderskud er det nemlig vigtigt for kroppen at få sovet helt ud for at det ikke skal være skadeligt. En idé er at dele pligterne om natten mellem sig og derved skiftes til at tage tjansen og pligterne fra nat til nat, så den ene får udnyttet sine nattetimer fuldt ud.
Par, der har problemer med at deres baby vågner om natten, kan ofte have glæde af en tyngdepose, som er en form for genvej til bedre nattesøvn.
Tyngdeposen virker ved at lægge en smule vægt på babyens krop, hvilket virker beroligende. Dermed sover babyen tungere og vågner ikke så ofte, som babyen normalt ville gøre. Hvis en baby vågner mange gange om natten, er det oftest ikke på grund af sult eller tørst. Det er derimod indvendig uro, og der kan en tyngdepose hjælpe med at skabe ro.