Forkæl hinanden i hverdagen

Forkæl hinanden i hverdagen

Når først hvedebrødsdagene er forbi, kan man mærke, at hverdagen begynder stille og roligt igen. Man skal tilbage på arbejdet, alle de daglige pligter og opgaver vender frygteligt tilbage, og man kommer i tanke om, at ens skønne brud stadig er den samme person. Det skal dog ikke forstås som noget negativt, tværtimod.

Man er jo netop blevet gift fordi, man gerne vil have hverdagen sammen. For altid. Men der kan da godt gå rutine i den nu og da, så derfor er det vigtigt, at man sørger for at forkæle hinanden lidt i hverdagen.

Det behøver ikke kræve så meget, men selv en lille ting ud over det sædvanlige, kan gøre en enorm forskel i parforholdet.

Hvad kan man gøre for hende?

Hvis det er hende, der stadig står for meget af det huslige derhjemme (ja det er 2016, men det er stadig kvinderne, der ofte står for den slags), så kan du gøre meget for hende, hvis du begynder at tage en del af tjansen på det huslige område. Det behøver ikke være noget overvældende, men bare det at man hjælper lidt til i det daglige, kan gøre en kæmpe forskel for hende.

Man kan naturligvis også prøve den gamle løsning og købe en lille gave. Det behøver heller ikke være noget, der koster mange penge, eller som virker helt overdrevet. Køb f.eks. en fin neglelak fra Minta. Der finder du et bredt udvalg af alle de bedste mærker, som med garanti vil bringe glæde. Dette vil glæde hende, da det viser, at du har tænkt på hende og desuden, hvem prøver vi at narre: Alle kvinder elsker at blive forkælet og pynte sig selv i ny og næ.

Mange kvinder elsker også at tilbringe tid sammen med deres partner, selvom det kan være svært at få tid til i hverdagen. Her føler de deres partners nærvær. Derfor kan det være en god idé at tage initiativ til nogle ting, I kan gøre sammen. Måske skal I bare gå ud og få jer en aftentur, nyde et glas vin sammen i sofaen, eller hvis vejret er til det, kan en hyggelig picnic være en god idé.

Der er mange ting, du kan gøre, så længe du viser, at du har tænkt på hende, skal hun nok blive glad.

Hvad kan man gøre for ham?

Mænd er simple væsner. Der skal ofte ikke så meget til, for at de føler sig glade og tilfredse. Det kan være så simpelt som at købe en god øl og lave en rød bøf til ham. Det vil få ham til at føle sig værdsat ud over det sædvanlige. Eller bare lave hans livret generelt, er altid en sikker vinder, når manden skal forkæles. Det er jo ikke for sjov, man siger, at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave.

Men holder han også af at få gaver, så kan man altid købe en lille ting til ham. For nogen vil det være lækkert med et nyt slips. Andre sætter pris på noget så simpelt som nye sokker eller andre ting, han bruger i hans hverdag som for eksempel en lækker deodorant eller parfume.

Det handler ikke nødvendigvis om, hvad man køber eller gør for den anden, men tanken bag. Det, der tæller er, at den anden føler sig værdsat og forkælet. På den måde bliver hverdagen mindre kedelig og rutinepræget. Forkæl hinanden, så skal det med garanti nok blive gengældt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *