Det bliver hvert år mere og mere populært at lave forældrekøb af lejligheder i Danmark. Særligt i studiebyerne er det populært, hvor børnene kan få glæde af lejlighederne, imens de studerer. Der er da også rigtig mange fordele ved at lave et forældrekøb, og hvis man har pengene til det, er det ofte en god investering. Her kommer fem gode grunde til, at man skal investere i en bolig til børnene.
Økonomisk gevinst senere hen
Først og fremmest er et forældrekøb en investering. I de store danske byer er det ekstremt attraktivt at finde lejligheder, og der er derfor meget lille chance for, at man taber penge på at købe en lejlighed her. Flere og flere unge vælger at studere, og lejlighederne bliver derfor også mere eftertragtede, som årene går. Det betyder, at det er en fordel at have fået fingrene i en lejlighed, som med stor sandsynlighed kan sælges senere hen med god fortjeneste. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvor man køber en bolig. Oftest vil investeringen være større, hvis det er centralt i byen, men det er også her, man senere hen vil kunne tjene flest penge på et eventuelt salg.
Klik her for at få mere at vide om forældrekøb. Her kan du også finde en guide til, hvad du bør overveje.
Pengene bliver i familien
En anden økonomisk fordel ved et forældrekøb er, at pengene faktisk bliver i familien. Når man lejer en bolig, går pengene til en udlejer eller et udlejningsfirma, og de er derfor forsvundet. Det er ikke tilfældet, når der er tale om forældrekøb, for her betaler børnene en husleje til forældrene, som minimum svarer til den rente, forældrene betaler. På den måde er der faktisk mulighed for at betale af på lejligheden, imens børnene har glæde af den.
Lavere husleje
Det er også en økonomisk fordel for børnene, at de bor i en lejlighed, som er ejet at forældrene. Der er nemlig mulighed for at betale en væsentlig lavere husleje, end det ofte er tilfældet med lejeboliger. Ofte ligger huslejen på et minimum, og det gør det altså noget billigere for børnene at få tingene til at løbe rundt, selvom de er på SU.
Mere samvær
Det giver selvfølgelig også nogle personlige fordele, at man ejer barnets lejlighed. Der vil ofte være et incitament for at komme på besøg, hvis man vil tjekke op på nogle praktiske ting. På den måde får man mulighed for at se børnene lidt mere, end man måske ellers ville få gjort.
God erfaring
Det kan også være en rigtig god erfaring at lave et forældrekøb, fordi man får et indgående kendskab til boligmarkedet i byerne. Det kan være en fordel, hvis man gerne senere selv vil flytte ind til byen.