Do’s and don’ts til et bryllup

Do’s and don’ts til et bryllup

Sommeren er højsæson for bryllupper overalt i det danske land. Med de mange regler og ting man bestemt ikke bør gøre til et bryllup, kan det være en god idé at få opdateret reglerne, så du som gæst ikke træder nogen over tæerne til brylluppet.

Dresscode

Inden du overhovedet er taget af sted til et bryllup, er det vigtigt, at du har været bevidst om din påklædning. I nogle invitationer til et bryllup er der en dresscode, mens der ved andre ingen er skrevet decideret sort på hvidt. Er der ingen dresscode, kan du komme som du vil – eller måske ikke helt alligevel.

Er du kvinde, skal du ikke dukke op til et bryllup i hvidt, da den farve er forbeholdt bruden denne dag. Vil du derimod gerne have sort på, kan det være en god idé at spørge først om dette inden brylluppet, da mange forbinder den sorte farve med sorg. Det er derfor en smule utraditionel og modsigende at tage på sort tøj på, da et bryllup er en festlig dag, hvor alle tingene bare skal spille sammen, og hvor parrets lykke er i fokus.

Den officielle rækkefølge

Ved de fleste bryllupper er der en toastmaster, der gør rede for, hvem der skal holde tale hvornår. Der er dog en officiel rækkefølge for talere, der lyder som følgende, hvis andet ikke bliver sagt:

  • Først taler brudens far.
  • Så taler brudgommen.
  • Herefter er det forloveren.
  • Derefter er det brudgommens far.
  • Til sidst er det bruden selv, hvis hun ønsker at holde en tale.

Vær ligeledes opmærksom på ved et bryllup, at hvis der bankes med gaflen i tallerkenen, betyder det bare, at brudeparret skal kysse hinanden. Bliver der trampet i gulvet, vil bruden skulle vise strømpebånd eller kysse hendes mand under bordet.

Derudover må herrerne ikke smide deres jakke eller sågar løsne deres slips, før gommen har gjort det. Det kan derfor blive en varm og lang aften, hvis gommen ikke er opmærksom på denne regel.

Brudevals inden midnat

Inden det er blevet midnat, skal brudeparret have danset deres brudevals, ligesom sokkerne skal klippes af gommen, og brudens slør rives i stykker. Disse traditioner er generelt meget kendt, da de ofte ses i diverse film.

Derudover er der en tradition om, at brudeparret skal være de første til at forlade bryllupsfesten, men mange laver dette om, da de gerne vil blive aftenen omme. I så fald er det god stil, at brudeparret fortæller deres gæster dette, så de ældre og trætte kan smutte fra festen. Dog er kutymen, at ingen forlader festen før brudeparrets har danset deres brudevals.

Brudeparret bestemmer sluttidspunktet for festen

Til et bryllup er det er vigtigt at være opmærksom på, at det er brudeparret, der bestemmer sluttidspunktet for festen. Typisk vil det være toastmasterens opgave at videreformidle brudeparrets ønske omkring festens sluttidspunkt.

Toastmasteren kan f.eks. sige ”kl. 2.30 er der natmad”. Herefter vil det betyde at gæsterne går. Siger toastmasteren f.eks. ”kl. 2.30 er der natmad og herefter drikkelse i rigelige mængder”, vil det være i orden at blive og fortsætte festen i nogle timer endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *