Barsel – Kvalitetstid i barnets første år

Barsel – Kvalitetstid i barnets første år

I gamle dage var det så nemt. En mand gik på arbejde og tjente til føden, mens han lille hustru gik hjemme og passede huset, lavede mad og tørrede ungernes snotnæser. Så kom far hjem, satte sig i stolen og fik sin sutsko og avisen, imens mor lavede aftensmad. Det var det søde liv og alle var glade.

Sådan er det i hvert fald i de gamle danske film, som vi alle elsker at grine af med et lille overbærende smil. Sådan fungerer det jo slet ikke længere, og gudskelov for det. Tænk hvis kvinder stadig var tvunget til at være hjemmegående, og mænd ikke kunne få lov, hvis det var deres store drøm. Men havde en mand i 1950 sagt at han gerne ville passe børn og hus, ville han jo være blevet indlagt på den lukkede.

Barsel er en god tid for alle parter

I dag er der heldigvis kommet ligestilling, så derfor har både mænd og kvinder lige muligheder for at tage barsel, når man får et barn. At der så er mange mænd der stadig ikke gør det, er en helt anden problemstilling. Men muligheden er der og det er sundt for både børn og forældre, at tilbringe en masse tid sammen tidligt i barnets liv. Det er der at barnet knytter de stærke bånd, som skal holde hele livet, og det ville være uendeligt trist hvis det kun blev knyttet til den ene forælder.

Det er meget vigtigt at man får et forhold til sit barn, så sørg for at holde din barsel. Stå ved dine rettigheder og være ligeglad med om gutterne synes det er sjovt. Det er dit barn og du skal nyde den første tid i dets liv. Det er en tid man aldrig får igen, så det ville være så synd at spilde den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *