3 tips til at spare penge på madbudgettet

3 tips til at spare penge på madbudgettet

Madbudgettet kan godt tage mange penge af det månedlige budget for mange par. Men det kan godt være svært lige at ændre på, hvor mange penge I bruger på mad, da det for mange bliver planlagt i sidste øjeblik, hvad aftensmaden skal være, og dermed også hvad der skal købes. Men der kommer et par tips her, til hvordan I kan spare penge på jeres madbudget.

Læg en madplan

Første tip og samtidig også det mest væsentlige tip, til at bruge færre penge på mad, er at lægge en madplan. En madplan kan give jer et godt overblik over ugen, og I kan få struktur på madlavningen, så beslutningen ikke bliver taget i sidste øjeblik. En madplan kan på den måde også give jer mere overskud i hverdagen.

En madplan har også gode sundhedsmæssige fordele. Først og fremmest er der mindre risiko for at komme til at købe Fast Food når I har en madplan. Men I får også en bedre mulighed for at tilrettelægge jeres kost, efter hvordan I gerne vil spise. Hvis I fx gerne vil spise efter at passe godt på jeres knogler og tænder, som blandt andet kræver meget kalcium, kan i nemmere tilpasse kosten til det. Vi skal have vores tænder hele livet, så det er vigtigt at passe godt på dem. Man kan dog heldigvis altid finde en god og billig tandlæge, hvis der er noget galt.

 

Køb kun dagligvarer en gang om ugen

Når I har lavet en madplan, kan i nøjes med at købe dagligvarer en gang om ugen, fordi I har et overblik over hvor meget mad I skal bruge I løbet af ugen.

Fordelen ved at nøjes med at købe ind en gang om ugen er, at du mindsker risikoen for at ryge i for mange af supermarkedets fælder.

Supermarkedet sætter mange fælder op, for at få os til at købe mere end vi egentlig havde planlagt. De laver udstillinger med tilbudsvarer og har ofte mange ”2 for ” tilbud. Nogle gange er der penge at spare på de tilbud, men ofte får supermarkedet det til at se billigere ud end det egentlig er. Husk derfor altid at tjekke enkeltstyksprisen, før du putter en ekstra i kurven.

 

Gem alle kvitteringer og regn sammen i slutningen af måneden

En sidste måde, som kan hjælpe jer med at spare penge, er ved at gemme alle jeres kvitteringer og regne sammen i slutningen af måneden. Hvis I har fælles budget, kan I sætte jer og regne sammen hvor mange penge I egentlig har brugt på mad.

Man har ofte brugt flere penge, end man regner med, specielt hvis I begge to køber ind. Men hvis I finder ud af hvor mange penge i rent faktisk bruger, kan det blive nemmere at spare penge, fordi I måske tænker mere over det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *